Grafisk facilitering - skab overblik, involvering og fælles forståelse

Arbejder du med møder, workshops, projekter, undervisning eller udviklingsprocesser? Og har du brug for værktøjer, der skaber overblik, struktur og engagement? Så kan grafisk facilitering være et værdifuldt supplement til din værktøjskasse.

Grafisk facilitering handler om at gøre komplekse emner lettere at forstå ved hjælp af enkle tegninger, ikoner, symboler og visuelle strukturer. Når det visuelle understøtter dialogen, bliver det lettere at skabe fælles forståelse, involvere deltagerne og holde fokus på mål og retning.

Du behøver ikke at kunne tegne for at arbejde med grafisk facilitering. På kurserne lærer du enkle og praktiske teknikker, som alle kan mestre, og som kan bruges direkte i møder, workshops, projekter og udviklingsprocesser.

Hos Tusché tilbyder jeg kurser i grafisk facilitering til virksomheder og organisationer i hele Sønderjylland, på Fyn og i resten af Syddanmark. Så uanset om du bor i fx Kolding, Sønderborg, Odense eller Esbjerg, har du mulighed for at blive klogere på visuel facilitering.

Ring til mig allerede nu og hør nærmere 

Hvad er grafisk facilitering?

Vi mennesker tænker og husker i høj grad visuelt. Derfor kan grafisk facilitering være et effektivt redskab, når du ønsker at:

  • Skabe overblik over komplekse emner
  • Gøre strategier og planer mere konkrete
  • Styrke deltagernes engagement og involvering
  • Understøtte dialog og fælles forståelse
  • Formidle budskaber på en enkel og mindeværdig måde

Hvad lærer du?

På kurset arbejder vi med enkle tegneteknikker og visuelle metoder, som gør dig i stand til at:

  • Tegne figurer, symboler og ikoner
  • Visualisere processer, projekter og idéer
  • Opbygge visuelle skabeloner til møder og workshops
  • Anvende farver, tekst og grafiske virkemidler bevidst
  • Facilitere samtaler og processer ved hjælp af visuelle værktøjer

Undervisningen er praksisnær og veksler mellem korte oplæg, øvelser og konkrete eksempler fra deltagernes egen hverdag.

Kursusforløb

Modul 1 – Grundlæggende grafisk facilitering 

Et basiskursus, hvor du lærer de centrale tegneteknikker, visuelle principper og grundlæggende skabeloner. Kurset kræver ingen forudgående erfaring.

Modul 2 – Videregående grafisk facilitering 

For dig, der allerede har arbejdet med grafisk facilitering eller har gennemført Modul 1. Her går vi mere i dybden med visuelle processer, skabeloner og facilitering i praksis.